Mors depression
Det var en invaliderende depression, min mor blev ramt af sidste år, hun var rent ud sagt helt nede i kulkælderen, blev sygemeldt fra jobbet og kunne slet ikke overskue daglige gøremål eller aktiviteter. Lægen ordinerede medicin mod depressionen, og efterhånden mildnedes hendes symptomer, men hun havde det stadig svært om morgenen, var i trist humør, og hun kunne ikke rigtig komme i gang med noget før ved middagstid.
Min mor havde jævnlige samtaler med sin læge, og da hun fortalte ham, at hun stadig var sløv og trist om morgenen, foreslog han, at hun skulle prøve akupunktur. Det var en behandling, ingen af os havde tænkt på kunne være gavnlig, men min mor var selvfølgelig interesseret i at følge lægens anvisninger.
Jeg kendte et akupunktur lægehus, hvor jeg tidligere har fået akupunktur på grund af menstruationssmerter med god effekt, så jeg kunne fortælle min mor om behandlingen og hjalp hende med at bestille en tid til den første konsultation. Og ja – akupunktur mod depression hjælper faktisk.
Efter akupunkturbehandling gennem to uger begyndte min mors symptomer at lette markant, hun var stadig ikke rask men havde fået mere energi og var ikke så trist mere om formiddagen.
Efter fire uger lettede symptomerne fuldstændig, og hun kunne begynde at arbejde få timer om dagen, ligesom hun genoptog de jævnlige samtaler med sin egen læge. I løbet af et halvt års tid var hendes medicindosis reduceret til en enkelt pille hver morgen, og hun opfattede sig selv som rask, men hun får stadig akupunktur en gang om ugen.

Leave a Comment