Moderne forlovelsesringe

Da jeg var ung i tresserne og halvfjerdserne, var det ikke moderne at forlove sig med ring og da slet ikke at gifte sig. Min første mand og jeg blev dog gift, mest fordi vi havde fået en datter, og vores advokat rådede os til at gifte os frem for at leve på “polsk.”

Imidlertid blev vi skilt, og jeg mødte min nuværende mand, vi havde begge forpligtigelser til vores tidligere ægtefæller og vores sammenbragte børn. Tiderne og trenden var ændret op gennem firserne, og selv om pengene var små, havde jeg en hemmelig drøm om forlovelsesringe på vores fingre, men jeg troede ikke, at min mand så en forlovelsesring som betydningsfuld.

Men en dag kom vi af en eller anden grund til at snakke om, at vi aldrig var blevet forlovet, vi giftede os temmelig hurtigt efter at have mødt hinanden og fik hverken gifteringe eller forlovelsesringe.  Min mand gav under samtalen udtryk for, at han gerne ville have haft en forlovelsesring, men tiden var jo forpasset. Dog blev vi enige om, at det kunne godt være, at en forlovelse fandt sted før en vielse, men enhver kunne vel efterfølgende gå til guldsmeden og købe forlovelsesringe. Og det gjorde vi så.

Guldsmeden var et forstående og positivt menneske, han foreslog at indgraveringen i de ringe, vi valgte, skulle være datoen for vores bryllup, for som han sagde, så er ringen en forlovelsesring uden på og en giftering indeni.

Ringen sidder på min finger endnu, og ægteskabet er stadig lykkeligt.

Posted on 24 September '11 by , under Trolderier.